MINIMUM KØB 6 FLASKER
LEVERING 1-3 HVERDAGE
SPAR OG KØB EN KASSE AF DIN FAVORIT
GAVEKASSER - DANSK ØKOLOGISK ØL

Historien om Bob

JULE BOB DARK ALE (Belgisk)


Hvem er Bob?
Bob var en lille blå undulat med en STOR personlighed, som i levende live har spredt meget glæde til
Bargholz familien.
Han har haft en ukendt fortid. Hvor han startede sit liv, ved vi ikke, og efter at have været stukket af fra
hvor han boede tidligere, til han en dag øjnede familien Bargholz i deres carport i Greve, er det er helt
sikkert, at han selv valgte at bo hos min mand Kim. Han havde ikke spist frø længe og lige netop den dag var
han heldig, for der var lige den familie han godt kunne tænke sig. De gav ham noget at spise, og
cykelkurven som blev han første ’bur’ var ikke nødvendig. Intet kunne få Bob til at stikke af fra de rare
mennesker der nu var hans nye familie. Han havde sit eget luksus-bur, som han havde stående i køkkenet.
Dog kunne han som regel bedst lide at sidde oven på buret, men om natten var han nu alligevel mest tryg
inde i buret.
Den lille fjerkost fik som oftest sin vilje. Ville han have frisk vand kunne det være svært at lave andet ind til
man havde sørget for ham. Bob ville nemlig insistere ved at flyve rundt om hovedet på én til han fik sin
vilje. Nu er det jo ikke sådan af han ikke havde vand. Det var bare bedre frisk fra hanen. Kom man for sent
hjem en dag, kunne han sidde og være fornærmet med ryggen til én, og mens han surmulede kunne det
være en god idé at gøre det godt igen med et frisk skyllet krølsalat-hoved, som han elskede at tage bad i.
Bob blev gammel, ’meget gammel. På hans sidste dage kunne han dårligt sidde i sin elskede gynge. Det
lakkede mod enden og på en måde var det som om at han godt vidste at dagene var talte. En dag kom vi
hjem og fandt ham livløs, men med et smil på næbet. Han var fløjet ind i væggen, og det var naturligvis en
stor sorg, men vi tror han synes det var hos os han ville være til det sidste.

 

Historien slutter ikke her…
for Bob har nu fået sit navn på Bryghuset Winther & Bargholz’ julebryg, der har premiere uge 47, 2013.
Ikke nok med det, har han også fået dedikeret en PHD. afhandling til sig i 2001.
Det er da ikke så ringe, for en lille blå undulat.

 

Køb den i shoppen

 

Pia Winther Bargholz opdateret den 27-11-2020.
Pinello, Danmark.
Bryghuset Winther & Bargholz.